Efter adskillige problemer med min computer, som ikke kunne køre Unity eller Inquisition, endte det med, at jeg købte en ny computer. Denne er meget bedre, og den kan køre begge spil uden problemer. Så nu har jeg endelig fået spillet Inquisition (jeg er stadig ikke færdig med Unity).
Spillets taktiske kamp er bedre end nogensinde, selvom jeg ville foretrækker mindre HP til alle, og denne gang skal man tænke sig bedre om. Der er ingen healing magi, og du kan kun bære et begrænset antal potions. Det er ikke nødvendigt at have en magiker af kamp årsager, men jeg råder jer alligevel til at tage en af hver class med jer. De kan nemlig åbne forskellige hemmelige rum, hvor der er meget godt loot. Fjender bliver ikke sværere, når dit level stiger, og i de fleste situationer, kunne jeg godt lide det. Jeg kan godt lide, at alle kampe ikke er næsten umulige. Jeg må dog også sige, at dette ledte til, at bosskampene var en smule nemme, da jeg havde brugt meget tid på sideindhold, og jeg derfor var højt level.
Spillet havde også nogle imponerende dragekampe. Der er kun ti high dragons er i spillet, og der gik længe, før jeg besejrede en eneste. Det var en utrolig kamp, og det er måske af det bedste ved spillet. Kampen var meget bedre end Skyrims, og den var overraskende svær. Igen så bliver de nemmere, hvis man højt level, og det er næsten umuligt at dræbe dem i lavt level. Og forresten så er det umuligt at finde stengrave i spillet. Det er sindsygt svært. Hvorfor Bioware. Hvorfor skal jeg lede i timevis for at kunne bygge et dumt tårn?
Samtidigt med at have companions havde man nu for første gang også rådgivere, der havde mindst lige så store roller som companions. De består af Cullen, Leliane og Josephine Montilyet. De har alle tre store roller, og de er ikke blot en flok Kellyer fra ME2. Ofte er de vigtigere end companions. Både rådgivere og companions har endnu en gang deres egne missioner, som denne gang både påvirker jeres forhold og det Inquistion.
Når det kommer til min karakter, så spillede jeg som Tal-Vashoth magiker (mit navn var Asaaradan). Det var virkelig interessant. Folk reagerede på min race, og det var virkeligt sjovt at se på. Vashoth/Qunari-racen kan ikke bruge hjelme i spillet, og i stedet bruger de giftig krigsmaling, som de har immunitet over for. Problemer er bare, at det meste af krigsmalingen i spillet ser Dragon Quest grimt ud, og det tog mig en evighed at finde noget, der ikke var super grimt. Der er også et helt nyt crafting system i spillet, som er virkelig godt. Du vælger selv materialer i dit udstyr og alt muligt, men der er et lille problem. Du finder aldrig de plantegninger, du gerne vil have. Der er hundredevis af dem spredt ud over spillet, men jeg fandt ikke nogen form for rogue armbeskyttere på noget tidspunkt. Jeg håber, det gør bedre næste gang, da min næste karakter skal være/er en kvindelig dværg bueskytte.
Jeg vil lave en status rapport, når jeg har spillet det igennem med Marintral her. Dette er sådan et spil, der kræver to gennemspilninger, før jeg kan vide med sikkerhed, hvor godt det er. Inquistion har også en co-op multiplayer denne gang, som jeg fået spillet en lille smule. Den virkede meget god, og man kan spille fire ad gangen. Jeg tror dog ikke, at jeg kommer til at bruge ekstremt meget tid på den, da min favorit del af spillet er historien og beslutninger.
Alt i alt kan jeg sige, at spillet er rigtigt godt. Der er svage dele i det, og det er langt fra perfekt, men det leverer underholdning af kvalitet. Jeg ser frem til fremtidige spil og selvfølgelig dlc.
En forsættelse
Inquisiton føles mest af alt som en efterfølger til Origins.
Det har den samme åbenhed, og det er meget større end det første spil. Samtidigt er de enkelte rigtigt gode elementer fra toeren også med, og toeren føles udelukkende som en prolog til Inquisition. Spillet starter helt fantastisk ud, og plottet klarer sig fremragende det mest af vejen. Der er enkelte punkter, hvor jeg ville have foretrukket, hvis de havde lavet noget anderledes (desværre er klimakset sådan et, men det da bedre end Shadows), og nogle karakterer har alt for små roller, men Bioware får gennemført det, de er bedst til. De små øjeblikke.
"Laying traps for dragons, eh? What could possibly go wrong"- Sera
"Boss, I just want you to know, your the best" - The Iron Bull
Bioware er fantastisk til at lave små, geniale og sjove øjeblikke, som egentligt ikke er vigtige for plottet. Men selv om de har de små øjeblikke på plads, så synes jeg ikke, der er nok fokus på gruppen i dette spil. Det var ellers det bedste ved ME3, og de kunne godt have taget lidt ved lære. Der er gruppe øjeblikke, og de involverer alle Varric, men der er ikke nok på de vigtige tidspunkter. Klimakset manglede et hold møde og en tale, ligesom alle andre Bioware har. Klimakset kunne gå fra at være 7,5/10 til 8,8/10 med to minutters cutscene af resten af gruppen, der udkæmper forskellige kampe og en tale. Jeg håber virkelig, at Bioware laver en Citadel stil dlc til Inquisition. Jeg er også nød til rose Bioware for mødet med ens gamle karakter Hawke, som levede op til forventningen. Det eneste problem var, at man skulle genskabe sin Hawke, og profil fotoet fra toeren kunne godt have været på skærmen. Det ville have gjort alting meget nemmere.
Virtuel fantasy
Inquisiton putter spilleren i den hidtil mest magtfulde rolle i serien, hvor de skal sende folk på missioner (i stil med AC Brotherhood), men hvor missioner påvirker selve historien og vise versa. Du kan rekrutere agenter, som hjælper med at færdiggøre missionerne færdige, og jeg elsker stadig at få en ny agent, da det ikke sker hele tiden. Samtidigt skal du dømme folk ligesom i Awakening, og denne gang er det kun folk, du har personlige oplevelser med. Det er sjovt, men der kunne godt være mange flere.
Spillets taktiske kamp er bedre end nogensinde, selvom jeg ville foretrækker mindre HP til alle, og denne gang skal man tænke sig bedre om. Der er ingen healing magi, og du kan kun bære et begrænset antal potions. Det er ikke nødvendigt at have en magiker af kamp årsager, men jeg råder jer alligevel til at tage en af hver class med jer. De kan nemlig åbne forskellige hemmelige rum, hvor der er meget godt loot. Fjender bliver ikke sværere, når dit level stiger, og i de fleste situationer, kunne jeg godt lide det. Jeg kan godt lide, at alle kampe ikke er næsten umulige. Jeg må dog også sige, at dette ledte til, at bosskampene var en smule nemme, da jeg havde brugt meget tid på sideindhold, og jeg derfor var højt level.Spillet havde også nogle imponerende dragekampe. Der er kun ti high dragons er i spillet, og der gik længe, før jeg besejrede en eneste. Det var en utrolig kamp, og det er måske af det bedste ved spillet. Kampen var meget bedre end Skyrims, og den var overraskende svær. Igen så bliver de nemmere, hvis man højt level, og det er næsten umuligt at dræbe dem i lavt level. Og forresten så er det umuligt at finde stengrave i spillet. Det er sindsygt svært. Hvorfor Bioware. Hvorfor skal jeg lede i timevis for at kunne bygge et dumt tårn?Karakterer
Lad os tale companions. Bioware har længe været berømte, for at de har kompagnoner og ikke followers ligesom for eksempel Elder Scrolls. Forskellen er, at Bioware companions har følelser, motivationer, morale og vittighed. De kan forlade dig, hvis du tager nok dårlige valg, men samtidig kan I blive bedste venner. Den eneste companion, der var tilbage (som companion), var Varric, der havde en mindre men også bedre rolle i dette spil. Det skægløse dværg havde en meget dybere rolle, og man lærte ham meget bedre at kende. Blandt de mange nyankomne var elveren Solas, der blev spillet af Torchwood (Doctor Who spinoff) skuespilleren Gareth David-Lloyd. Der var også mange andre gode, men jeg vil ikke afsløre alting.Samtidigt med at have companions havde man nu for første gang også rådgivere, der havde mindst lige så store roller som companions. De består af Cullen, Leliane og Josephine Montilyet. De har alle tre store roller, og de er ikke blot en flok Kellyer fra ME2. Ofte er de vigtigere end companions. Både rådgivere og companions har endnu en gang deres egne missioner, som denne gang både påvirker jeres forhold og det Inquistion.
 |
| Asaaradan Adaar. Rift magiker og hornet badass. |
 |
| Marintra! |
Alt i alt kan jeg sige, at spillet er rigtigt godt. Der er svage dele i det, og det er langt fra perfekt, men det leverer underholdning af kvalitet. Jeg ser frem til fremtidige spil og selvfølgelig dlc.
Kommentarer
Send en kommentar