Mass Effect 3 Citadel DLC

Jeg har næsten lige lavet en anmeldelse af Mass Effect 3. Nu har jeg fået spillets fantiske DLC, the Citadel. The Citadel er nok en af bedste... nej, faktisk den bedste DLC jeg nogensinde har fået til et spil. Endnu bedre end Skyrims Dawnguard. Grunden til at The Citadel er så god, er fordi, at den giver spilleren en chance for at sige farvel til alle ens yndlings karakterer fra universet. The Citadel tilføjer en lille historie, som er rimelig god, hvor at man skal arbejde sammen med resten af besætningen fra treeren (og Wrex). Historien foregår imens, at besætningen holder en pause på Citadellet, og pludselig er der eksplosioner, lejesoldater og flere eksplosioner over det hele. Efter at den dejlige lille historie er ovre, får man et hus, et nyt område af Citadellet at udforske, og en chance til at holde en fest (hvor man kan invitere alle de tidlige squad members, også Kasumi, Zaeed og Javik). Festen er den største grund til at købe DLCen. Der får man ekstra dialog med alle ens gamle venner fra tidligere spil, og til sidst får man et gruppebillede. Jeg har spillet den to gange, og hver gang skete der forskellige ting til festen. Man får også muligheden for at tage ud og gamble, eller man kan kæmpe i simulationer side om side med tidligere og nuværende squad members. Det er sjovt og man kan gøre det i al evighed. Det er nok alligevel bedst at først spille DLCen, når at man har gennemført det meste af hovedhistorien, for ellers kan alle ikke komme til festen.

 Her begge mine to paragon Shepards. Jeg har svært ved at få mig selv til at spille DLCen med en renegade, jeg har nemlig ikke lyst til at være et røvhul over for nogle af mine yndlings karakterer.

Jeg ved at det er lidt mærkelig, men jeg har svært ved at spille rigtigt ond i spil. Især når jeg holder af karaktererne. Jeg har også haft det længe sådan som GameMaster til rollespil, men jeg tror, at jeg er ved at blive bedre til at være ond.