Rise of the Planet of the Apes og Wibley Wobley Timey Wimey Stuf

Undskyld for at jeg ikke har blogget i de sidste ti dage. Først var jeg i Berlin i en uge. Jeg købte et lommeur og så Back To The Future undervejs. Så skulle jeg flytte. Jeg har alleredes sat min Lego Star Destroyer, Edward Kenway og min Balrog op på det nye værelse. Nå det var egentlig det... Jeg har på fornemmelsen, at der var noget, jeg skulle fortælle om. Titlen på indlægget prøver ligesom at fortælle mig noget. Noget med super intelligente Aber, Andy Serkis og en virkelig fantastisk film. Jeg kan bare slet ikke huske hvad det er. Så kan jeg fortælle om andet tilfældigt, indtil jeg husker det. Mit lommeur har Athenes ugle på. I går aftes kom jeg til at tænke på "He/They/It is back and its about time". Det er noget som virkeligt mange film og spil har brugt som reklame gennem årene. Back to the Future brugte den, de var nok blandt de første. Doctor Who brugte den til filmen. Stort set alle tegnefilm og åndsvage spil nogensinde har brugt den, når de pludselig laver en efterfølger, der inkluderer tidsrejse (hvorfor?). Der var dog en enkelt undtagelse, jeg kender til.
Pis af dumme film og spil, der pludselig
har tidsrejse som en vigtig del af
plottet.
Sly 4 klarede sig igennem dumhedens tidsrejsende vej uden at miste hele sin stolthed, som alle de andre gjorde. For at komme med et eksempel nævner jeg lige Plants Versus Zobies 2. Nu er der måske nogle fans af spillet der råber af mig og siger at jeg skal holde min kæft. Lad mig lige tale ud først. Problemet ved spil eller film som Plants versus Zombies 2, er at de har først noget originalt, og så ødelægger de, ved at bare putte tidsrejse ind uden noget egentligt formål. Der er ingen grund til at tilføje tidsrejse, og hvorfor skulle der pludselig være zombier i fortiden? Med formål er der dog et der ikke tæller. Universet undergang på grund af, at man møder sig selv, eller fordi at tidsmaskinen bryder sammen. Den bruger næsten alle tegnefilm, som jeg har set. Det er åndsvagt og giver et dårligt plot. Sly 4 klarede sig igennem, fordi at det var et mindre brugt plot tema, noget der var mere personligt.

Nu kom jeg i tanke hvad jeg ville skrive om. Jeg ville undskylde over for hele verdens Abernes Planet Fans. Jeg misforstod nemlig noget alvorligt. I Berlin snakkede jeg, om at der kom en ny Abernes Planet film snart, og en af mine venner (for sådan nogle har jeg nemlig, jeg opfinder dem ikke bare, ihvertfald ikke hver dag) sagde, at han syntes, at den nyeste var fantastisk. Jeg troede at jeg havde set den (jeg havde desværre kun set 2001 reboot) og sagde, at jeg syntes den var okay. Nu har jeg så så set Rise of The Planet of The Apes, og den er fantastisk. Det er især en fantastisk film, fordi at man følger filmen fra både abernes og menneskernes synspunkt, og der er karakterer på begge, som man holder af. Andy Serkis (Gollum) spiller en af hovedrollerne, nemlig Aben Ceasar (hvilket oprindeligt udtales Kajsar/Kejser på latin) som er virkelig intelligent på grund af et stof, som hans mor fik. Filmen er på en måde en oprørs film, fordi at den handler om abernes oprør. Han bliver først op fostret i en lille familie, men bliver sat i tvangs abehus/ting/sted. Man følger så både hans tidligere ejer/ven/adoptivfar Will (spilles af James Franco/Harry Osborn i de gode gamle Spiderman film, buh Amazing Spiderman og efterfølger) og ham. Det er et meget interessant syn på filmen, så der er både onde og gode personer på begge sider. Den er helt klart værd at se, og der kommer som sagt snart en toer.

Kommentarer