I dag vil jeg fortælle om to forholdsvis ældre spil. Det ene har jeg først prøvet for nyligt og det andet for en del tid siden. Jeg vil starte med at fortælle, om det jeg har prøvet for nyligt. Det er spillet Half Life 2.
Half life 2 er sikker et godt spil... for den rigtige slags spillere. I den her sammenhæng er jeg nok overhovedet ikke den rigtige slags spiller. Half life 2 er en First Person Shooter fra 2004. Der er det første problem for mig allerede. Jeg er ikke så glad for First Person Shooters. Jeg kan selvfølgelig godt have det sjovt, når at jeg sidder med nogle venner og vi løber rundt og skyder hinanden i Call of Duty, men jeg keder mig bare, når jeg selv skal side og spille det. Spillet foregår så vidt jeg har forstået i fremtiden (jeg har ikke gennemført det) og der er rumvæsner med. Alligevel føles det ikke så meget som et Science Fiction spil, men istedet meget mere som et zombie/normalt skyde spil/slå på alt med et koben spil. Jeg forstår heller ikke al den kærlighed spillets fans, har for hovedpersonen Gordon Freeman. Jeg synes mest af alt at han er lidt kedelig. Grunden til at jeg prøvede det, var fordi at jeg fik at vide, at det var et af de bedste spil nogensinde lavet. Det synes jeg ikke helt. Jeg synes det er okay, men ikke noget særligt. Jeg tænker også at det ville være mere imponerende for mig, hvis at jeg spillede nogle af de spil som er bygget på Half Life 2. Nu tænker folk der læser det her måske, at jeg giver spillet for meget kritik og ikke tænker på at det jo er et gammelt spil. Men jeg synes dog ikke at det er rigtigt. Et af mine yndlings spil, er omtrent lige så gammelt.
.jpg)
Hvilket bringer mig frem til det andet spil jeg vil fortælle om. The Elder Scrolls IV Oblivion. Det her spil vil jeg altid synes er fantastisk og et af de bedste spil nogensinde. Oblivion er et gammelt Fantasy RPG fra 2006, der foregår i fantasy landet Cyrodiil, som er en del af Tamriel. Oblivion er måske gammelt, har en forlængst forældet grafik, nogle ret mærkelig skills (som foreksempel at gå eller hoppe) og har et virkeligt irriterende tilstand system til Våben og Rustninger, men det er stadigt fantastisk. Det kan sagtens spilles stadigvæk og historien i spillet er virkeligt et mesterværk. Skaberen Bethesda har endda fået Sean Bean (Boromir i Ringenes Herre og Eddard Stark i Game of Thrones) til lægge stemme til en af hovedpersonerne. Ud over det har spillet også to fantastiske udvidelses pakker, Knight of the Nine og Shivering Isles. Hvor at man i den sidst nævnte skal drage til Sheogoraths del af Oblivion. Jeg tror dog at den bedste måde at fortælle hvor godt dette spil er på, er ved at sige dette. Jeg syntes at Oblivion var et mega godt spil, selvom at jeg først spillede det, efter at have spillet den fantastiske efterfølger Skyrim, i over hundrede timer.
En af grundene til at Oblivion er så godt, er at der er lagt så meget detajle i hver eneste mission og hver føles unik. Uanset om man skal drage ind i et maleri for at finde en pensel tyv eller skaffe nogle jumbo potatoes tilbage fra en Ogre, så er der en god historie. Dette spil skal spilles hvis at du elsker Fantasy RPGer.
Half life 2 er sikker et godt spil... for den rigtige slags spillere. I den her sammenhæng er jeg nok overhovedet ikke den rigtige slags spiller. Half life 2 er en First Person Shooter fra 2004. Der er det første problem for mig allerede. Jeg er ikke så glad for First Person Shooters. Jeg kan selvfølgelig godt have det sjovt, når at jeg sidder med nogle venner og vi løber rundt og skyder hinanden i Call of Duty, men jeg keder mig bare, når jeg selv skal side og spille det. Spillet foregår så vidt jeg har forstået i fremtiden (jeg har ikke gennemført det) og der er rumvæsner med. Alligevel føles det ikke så meget som et Science Fiction spil, men istedet meget mere som et zombie/normalt skyde spil/slå på alt med et koben spil. Jeg forstår heller ikke al den kærlighed spillets fans, har for hovedpersonen Gordon Freeman. Jeg synes mest af alt at han er lidt kedelig. Grunden til at jeg prøvede det, var fordi at jeg fik at vide, at det var et af de bedste spil nogensinde lavet. Det synes jeg ikke helt. Jeg synes det er okay, men ikke noget særligt. Jeg tænker også at det ville være mere imponerende for mig, hvis at jeg spillede nogle af de spil som er bygget på Half Life 2. Nu tænker folk der læser det her måske, at jeg giver spillet for meget kritik og ikke tænker på at det jo er et gammelt spil. Men jeg synes dog ikke at det er rigtigt. Et af mine yndlings spil, er omtrent lige så gammelt.
.jpg)
Hvilket bringer mig frem til det andet spil jeg vil fortælle om. The Elder Scrolls IV Oblivion. Det her spil vil jeg altid synes er fantastisk og et af de bedste spil nogensinde. Oblivion er et gammelt Fantasy RPG fra 2006, der foregår i fantasy landet Cyrodiil, som er en del af Tamriel. Oblivion er måske gammelt, har en forlængst forældet grafik, nogle ret mærkelig skills (som foreksempel at gå eller hoppe) og har et virkeligt irriterende tilstand system til Våben og Rustninger, men det er stadigt fantastisk. Det kan sagtens spilles stadigvæk og historien i spillet er virkeligt et mesterværk. Skaberen Bethesda har endda fået Sean Bean (Boromir i Ringenes Herre og Eddard Stark i Game of Thrones) til lægge stemme til en af hovedpersonerne. Ud over det har spillet også to fantastiske udvidelses pakker, Knight of the Nine og Shivering Isles. Hvor at man i den sidst nævnte skal drage til Sheogoraths del af Oblivion. Jeg tror dog at den bedste måde at fortælle hvor godt dette spil er på, er ved at sige dette. Jeg syntes at Oblivion var et mega godt spil, selvom at jeg først spillede det, efter at have spillet den fantastiske efterfølger Skyrim, i over hundrede timer.
En af grundene til at Oblivion er så godt, er at der er lagt så meget detajle i hver eneste mission og hver føles unik. Uanset om man skal drage ind i et maleri for at finde en pensel tyv eller skaffe nogle jumbo potatoes tilbage fra en Ogre, så er der en god historie. Dette spil skal spilles hvis at du elsker Fantasy RPGer.
Kommentarer
Send en kommentar